Døv i Arbejde gav både optimisme og arbejde

Billedtekst: Kirsten Hvidbjerg Vangsgaard i hvid trøje på arbejde som konktaktperson.

58-årige Kirsten Hvidbjerg Vangsgaard havde et langt arbejdsliv bag sig, da hun i efteråret 2013 startede på forløbet Døv i Arbejde(DIA) på Castberggård Job- og Udviklingscenter. Her fik hun både en fornyet tro på fremtiden, et praktikophold og i sidste ende også et job.

Med en overdimensioneret trommestik i hånden slår Kirsten forsigtigt på den gyldne skål, som balancerer på kvinderyggen foran hende. Dagens undervisning i klangmassage er en del af Castberggårds højskolekursus for døvblinde, og Kirsten er på arbejde som kontaktperson for en af deltagerne.

Det var ellers ikke lige et job som kontaktperson, der lå i kortene, da Kirsten i 1979 blev udlært som guldsmed. Efter en række år i branchen blev hun i 2002 nødt til at stoppe på grund af en arbejdsskade. Efter sygemelding og revalidering fik Kirsten tilkendt flexjob og havde nogle gode arbejdsår hos en guldsmed i Haderslev.

Nej tak til kursus for hørehæmmede
Men finanskrisen tog hårdt på det lille firma, og pludselig stod Kirsten igen uden for arbejdsmarkedet. Alle ansøgninger endte i afslag, og Kirsten begyndte at blive frustreret over, at ingen tilsyneladende var interesseret i hendes arbejdskraft. Kommunens jobcenter ville gerne hjælpe og foreslog Kirsten et kursus for ledige hørehæmmede på Castberggård.

- Men det sagde jeg nej til. Jeg er jo ikke hørehæmmet. Selv om jeg kan tale og mundaflæse er jeg altså stadig døv. Så jeg sagde, at Castberggårds tilsvarende kursus for døve – Døv i Arbejde – passede langt bedre til mine behov. Det overbeviste heldigvis kommunen, forklarer Kirsten.

Efter fyringer, sygemeldinger og kortere og længere perioder som ledig havde Kirsten prøvet lidt af hvert inden for jobsøgningskurser og coaching i både offentlig og privat regi. Men der blev sjældent taget hensyn til, at der var en døv deltager på holdet. Ofte blev Kirsten indkaldt til oplæg med så kort varsel, at det ikke var muligt at få en tolk. Andre gange blev hun placeret sammen med gruppen af psykisk handicappede og fik bare lov til at sidde og kukkelure.

- Det var noget helt andet at komme på Døv i Arbejde. Her fik jeg svar på alle mine spørgsmål om regler, rettigheder og muligheder uden at skulle bekymre mig om kommunikationsbarrierer. Jeg lærte om målrettethed, blev opmærksom på mine stærke og svage sider og fik optimismen tilbage. Det sociale fællesskab spillede også ind, for vi var fire på holdet, og vi fik meget ud af de erfaringer, vi delte med hinanden, fortæller Kirsten.

Fra praktik til job
Castberggårds jobkonsulent Michael Olesen hjalp med kontakten til kommunen – og det var også ham, der skaffede Kirsten en praktikplads i Døves Ressourcecenter på Ulleruphus i starten af 2014.

- Under min praktik blev jeg prikket på skulderen af en døvblindekonsulent, som spurgte, hvorfor jeg ikke søgte ind hos dem. Faktisk havde jeg overvejet det, men jeg troede det var umuligt, når jeg ikke havde kørekort og kun kunne arbejde deltid. Men det lille prik på skulderen fik mig alligevel til at skrive en ansøgning, og det viste sig, at det var mig, de ville have. Så jeg tog kørekort samtidig med, at jeg startede som kontaktperson, forklarer Kirsten.

Der er gået mere end et år siden Kirsten fik jobbet som kontaktperson. Hun er fast tilknyttet en døvblind kvinde fra Haderslev, som hun hjælper med alt fra breve og lægebesøg til indkøb og kørsel. I denne uge har den blandt andet stået på klangmassage på Castberggårds højskolekursus for døvblinde. Og det er en god fornemmelse at være tilbage i de rammer, hvor Kirsten igen fik mod på arbejdslivet.

- Når jeg møder andre døve, der har opgivet ævred, anbefaler jeg altid Døv i Arbejde. Man får nye impulser og sætter sig nye mål. Det giver optimisme at komme her, fastslår Kirsten Hvidbjerg Vangsgaard.